|
Problemløsning
|
| Dansk
|
|
Meddelelsestyper på kontrolpanelet
|
Fire former for meddelelser på kontrolpanelet angiver status for eller problemer med produktet.
|
|
|
Statusmeddelelser viser produktets aktuelle tilstand. De giver dig information om normal drift af produktet, og det kræver ingen indblanding for at rydde dem. De ændrer sig, når produktets tilstand ændrer sig. Når produktet er klart, ikke optaget, og ikke har nogen ventende advarselsmeddelelser, vises statusmeddelelsen Klar.
|
|
|
Advarselsmeddelelser oplyser dig om data- og udskrivningsfejl. Disse meddelelser vises typisk skiftevis med beskeden Klar eller andre statusmeddelelser og bliver vist, indtil du trykker på knappen OK. Visse advarselsmeddelelser kan fjernes. Hvis du indstiller SLETBARE ADVARSLER til JOB i menuen KONFIGURER ENHED, fjerner næste udskriftsjob disse meddelelser.
|
|
|
Fejlmeddelelser fortæller, at du skal udføre nogle handlinger som f.eks. at tilføje papir eller afhjælpe et papirstop.
|
Nogle fejlmeddelelser fortsætter automatisk. Hvis indstillingen FORTSÆT AUTOMATISK er aktiveret i menuen KONFIGURER ENHED, fortsætter produktet normal drift, når en fejlmeddelelse for automatisk fortsættelse har været vist i 10 sekunder.
|
| BEMÆRK:
|
Hvis du trykker på en knap i løbet af de 10 sekunder, mens fejlmeddelelsen for automatisk fortsættelse vises, tilsidesættes funktionen til automatisk fortsættelse, og knappens funktion har forrang. Hvis du f.eks. trykker på stop-knappen , standses udskrivningen, og du får mulighed for at annullere udskriftsjobbet.
|
|
Meddelelser om alvorlige fejl
|
|
Alvorlige fejlmeddelelser informerer dig om en produktfejl. Du kan fjerne nogle af disse meddelelser ved at slukke produktet og derefter tænde det igen. Disse meddelelser påvirkes ikke af indstillingen FORTSÆT AUTOMATISK. Hvis en alvorlig fejl varer ved, er service påkrævet.
|
|
© 2008 Hewlett-Packard Development Company, L.P
|
HP Laserjet P3010 Meddelelsestyper på kontrolpanelet